Billedkunstner, Kurator & Rådgiver

Henriette Hellstern

“Jeg ønsker at hjælpe kunstnere med at finde ind til det, der er vigtigt, givende og blomstrende for dem, så netop deres udtryk står skarpt, samtidig med at hverdagen også skal harmonere i et moderne kunstnerliv… Og i sidste ende medvirke til at ændre kunsthistorien.”

Om Henriette Hellstern

Henriette Hellstern er uddannet billedkunstner fra Det Fynske Kunstakademi i 2011 og i filosofi ved Buddhistisk Universitet i 2015. Siden afgang fra Kunstakademiet har hun drevet selvstændig virksomhed, med løbende udstillinger. Henriette har opnået international anerkendelse og optagelse i kunstsamlinger samt vundet priser for sin kunst. Kernen i Henriettes kunst er ekspressivitet og nærhed gennem maleri og performance.

Derudover har Henriette undervist på kunsthøjskoler, i foreninger og været mentor, og er kurator med fokus på netværk, sparring og udvikling. Hun har medvirket til sikring af sine kollegers kunstværker i offentlige og private samlinger samt museer, med det formål at bevare deres betydning for fremtidige generationer og gøre kunsthistorien til en mere divers spejling af samfundet.

Hos Den Kreative Forretning vil Henriette være en ressource for dig og din kunstneriske praksis. Er du ansøger til et kunstakademi eller drømmer om at eksperimentere med nye udtryksformer og ønsker sparring og råd, så kontakt Henriette og få ærlig konstruktiv feedback.

Henriette arbejder primært med billedkunstnere og rådgiver i udvikling og formidling af din kunstneriske praksis, samt i forbindelse med ansøgninger til kunstakademierne.

Book en gratis indledende samtale eller dit næste møde.

Hej. Jeg hedder Henriette…

I videoen kan du lære Henriette Hellstern lidt bedre at kende, og høre hvordan hun kan hjælpe dig med at udvikle din kunstneriske virke.

“Kunst er livets nerve, og et samfund uden kunstnere er gråt og trist. Kunstnerens job er at spejle vores samtid gennem vedkommende, nærværende og relevant kunst.”