Den Kreative Forretning
Podcast
Råd og refleksioner fra kunstnere og kreative
med Signe Sylvester som vært
Den Kreative Forretning startede som en podcast tilbage i 2017. Selvom vi ikke længere udgiver nye episoder, ligger alle tidligere episoder frit tilgængeligt med gode råd, refleksioner og gratis øvelser her på siden.
Få dine kunder til at forstå værdien af dit kreative arbejde
Emnet for denne podcast er ikke tilfældigt valgt. Der var nemlig flere af jer, der tog denne problemstilling op i spørgeskemaet, jeg sendte ud i oktober 2017. "Hvordan får man kunden til at forstå værdien af ens arbejde og respektere det som 'rigtigt' arbejde, der skal betales for?"
Foruden at tage fat I denne problemstilling, introducerer jeg også en øvelse til slut i podcasten. Øvelsen hedder "Avatar" og kan hjælpe dig med at forstå dine kunder bedre. Ja, du læste rigtigt! Det er absolut nødvendigt, at du forstår og kender dine kunder, hvis du skal hjælpe dem med at forstå dig og den værdi, du skaber.
Introduktion til Den Kreative Forretning og lidt om Signe Sylvester
Velkommen til episode 0 af 'Den Kreative Forretning - En business podcast for kunstnere og kreative'.
Det her afsnit er lidt anderledes end de kommende afsnit. Det er det selvfølgelig, fordi det er det allerførste, og derfor primært har til formål at give dig en ide om, hvem jeg er, og hvad det er for en podcast, du skal i gang med at lytte til. Sådan en slags baggrunds podcast, så du ved, hvad du går ind til, og hvad du kan forvente af mig.