Trivsel og mistrivsel i kunstnerens hverdag.
Mange kunstnere arbejder under stressende arbejdsvilkår som kan gøre det svære for dem at trives i deres hverdag. Et belastende arbejdsmiljø kan over tid føre til at kunstnere må opgive deres passion og forretning. Derfor er det værd at lære, hvordan du kan forme dit arbejdsliv, så du opretholder motivationen og glæden i din kunstneriske praksis.
Hvordan skaber du en hverdag, hvor du har det godt?
Har du nogensinde følt dig utilstrækkelig i dit arbejde, overvældet af de utallige opgaver i din virksomhed eller helt mistet motivationen? Måske har du oplevet at arbejde intenst på et projekt, kun for at føle dig tømt for energi og inspiration bagefter? Hvis svaret er ja, så er du ikke alene. Og kigger vi nærmere på de mange og komplekse udfordringer selvstændige kunstnere står over for, er det forståeligt, at disse reaktioner kan opstå.
På samme tid har du sandsynligvis også oplevet perioder, hvor du elsker dit arbejde. Mange kunstnere og kreative mennesker beskriver en naturlige glæde og lyst til at skabe som den primære årsag til, at de valgte at gøre deres passion til deres levevej. Denne indre motivation fungerer som en positiv drivkraft i din forretningsvirksomhed og er guld værd i et livslangt arbejdsliv! Desværre oplever jeg ofte at det kan være med til at skabe et fejlagtigt billede af at være kunstner som noget eventyrligt og idealistisk, hvor kærligheden til kunst overskygger alt andet.
Det bringer mig til den udfordring:
Fordi kunstnere arbejder med deres passion, skabes et over positivt billede af kunstnerlivet, hvilket resulterer i, at deres trivsel ofte tages for givet af andre såvel som dem selv.
I praksis afhænger vores arbejdsglæde dog af mange faktorer og behov udover passion. Fordi trivsel er en usynlig faktor, resulterer det i, at mange kunstnere glemmer eller overser betydningen af vores trivsel, selvom den er afgørende for vores langsigtede arbejdsevne. Og fordi mange kunstnere først lægger mærke til det, når de mistrives, forstår de ikke, hvad der skal til for at de trives. I en perfekt verden ville vores velfærdssystem nok være bedre til at hjælpe den selvstændige kunstner. Vi ville ikke tage kunstnerens trivsel for givet, og der ville være bedre arbejdsforhold, løn osv. som tilsammen ville bidrage til bedre trivsel hos kreative.
I praksis kan du dog ikke give ansvaret for din trivsel til andre end dig selv. At prioritere trivsel kræver mod, da det kan indebære nødvendige forandringer, hvilket kan virke skræmmende. Når du dog først bliver opmærksom på din trivsel og gør den til en central del i din planlægning, kan det hjælpe dig med at prioritere opgaver og skabe en struktur, der giver dig den hverdag, hvor du trives bedst. Det kan være både empowering og bekræftende, fordi du aktivt tager vare op dig selv i dit arbejde og sikre, at dit arbejdsliv er bæredygtigt på lang sigt.
3 opgaver fra din dag
Hvis du gerne vil tage din trivsel og motivation seriøst, skal du altså først og fremmest forstå, at trivsel ikke opstår af sig selv, blot fordi man brænder for sit arbejde. Derefter kan du begynde at observere, hvordan dine arbejdsopgaver påvirker dit humør, din energi og din motivation.
En måde at komme i gang på er ved at udvælge tre opgaver eller aktiviteter fra din dag. Her skal du skrive (eller optage dig selv mens du taler) om opgaven og hvordan den påvirker dit humør, din energi eller motivation. Nedenfor har jeg skrevet to gode tips, du kan bruge, når du laver øvelsen.
Undgå at dømme dig selv.
Målet med øvelsen er at forstå dig selv - hvad der motiverer dig, og hvad der er svært. Forsøg så godt du kan ikke at blive frustreret over de ting, du har svært ved.
Stil dig selv spørgsmålet: Hvorfor?
Hvorfor udmatter x dig? Hvorfor kom du ikke i gang med x i dag og hvad gør det ved dig?
Når du har lavet øvelsen et par gange, vil du hurtigt have en masse observationer og tanker. Måske du opdager at en arbejdsopgave er drænende den ene uge og giver energi den anden – igen stil dig selv spørgsmålet hvorfor det mon er sådan. Det kan også være, at du opdager et mønster, der gentager sig, når du skal løse bestemte typer af opgaver.
Øvelsen bruges til at gøre dig opmærksom på, hvilke opgaver som giver anledning til uro og nervøsitet, samt hvilke opgaver der giver dig energi og gør dig glad. Når du planlægger din arbejdsuge, kan du med fordel tænke på dine erfaringer. Her virker det godt for mig at fokusere på to punkter:
Skab tid til de sjove og stimulerende opgaver som giver energi.
Skab de bedste forhold i de situationer og opgaver som er svære at løse.
Ved at fokusere på de to punkter, når du strukturerer din arbejdsuge, tager du bedre hånd om din trivsel samt skaber de bedste arbejdsforhold for dig selv og dit virke.
Hvis du opdager, at størstedelen af dine arbejdsopgaver og arbejdsforhold påvirker dig negativt, skal du overveje, hvordan du på længere sigt kan ændre på de aspekter, opgaver og forhold, som særligt tynger dig. Hvis det er ting, du let kan ændre på, vil jeg anbefale, at du forsøger dig frem med små tilpasninger på egen hånd. Men selvom du kan komme langt på egen hånd og med små justeringer, er der øjeblikke i arbejdslivet, hvor større forandringer kan være nødvendige. Måske overvejer du et karriereskift eller står overfor udbrændthed. I sådanne tilfælde er mit råd enkelt: Bed om hjælp! At sparre med andre, der ser, forstår og opdager aspekter, som du måske overser, kan være afgørende. Om det er en i dit netværk, din kæreste eller en professionel, er op til dig. Nogle gange kommer den bedste sparring fra en, som kender branchen, mens den bedste sparring andre gange kommer fra en, som kender dig og din måde at arbejde på rigtig godt.