Kunstnerens kludetæppeøkonomi
Hvordan sammensætter du et arbejdsliv, der er både meningsfuldt og bæredygtigt?
Ønsket om at skabe et arbejdsliv som kunstner ender for alt for mange som et grænseløst, stresset og uforløst arbejdsliv, hvor både tid, penge og energi investeres på en måde, som på den lange bane er uholdbart.
Af Signe Sylvester
Arbejdslivet som kunstner er ét stort kludetæppe: Produktion af egne værker, bestillingsarbejde, udstillinger, undervisning, fundraising, og partnerskaber. For slet ikke at nævne bi-jobs, deltidsstillinger, projektansættelser og freelanceopgaver. Der er uden tvivl mange bolde, som skal holdes i luften, og det kan opleves som uoverskueligt eller ligefrem umuligt at få enderne til at mødes både kunstnerisk, økonomisk og personligt.
Måske du har forsøgt at fokusere benhårdt på din kunstneriske udvikling og dermed nedprioriteret (eller ligefrem ignoreret) de opgaver og jobs, der kunne sikre dig økonomi til at leve et godt liv? Måske du har gjort det lige omvendt? Eller måske du har forsøgt at gøre det hele på en gang? Sandsynligvis med det resultat, at du har følt dig utilstrækkelig på både det kunstneriske, økonomiske og måske endda det personlig plan.
Som kunstner kommer du ikke uden om at skulle skabe et virke, der har flere indtægtskilder, en såkaldt kludetæppe-økonomi – i hvert fald ikke fra begyndelsen. Spørgsmålet er hvad dit ”kludetæppe” skal sammensættes af? Hvordan du sammensætter en praksis og et arbejdsliv, der er både meningsfuldt og bæredygtigt??
Den svære balance mellem det meningsfulde og økonomiske
Min første virksomhed var et kunstbibliotek, hvor medlemmer kunne låne original kunst af unge danske billedkunstnere. Visionerne var store, energien var høj og min partner og jeg knoklede for at få projektet til at lykkes. Hen over 3 år lavede vi en række udstillinger, deltog i branchefestivaller og faciliterede kunstneriske samarbejder. Den tid, blod, sved og tåre vi lagde i projektet, blev hovedsagelig omsat til en social og kulturel værdi, eftersom vores netværk, særligt blandt unge kunstnere, blev udvidet og vores viden om feltet langsomt blev større. Til gengæld blev vores økonomiske midler mindre og mindre.
I en periode fungerede det rigtig fint for os. Vi havde en oplevelse af, at vi blev rigere, ikke økonomisk, men i forhold til relationer og ikke mindst menings- og formålsmæssigt. Som tiden gik og vores opsparing svandt ind, blev balancen mellem økonomi og mening dog mere og mere skæv. Jo større netværk vi skabte og jo mere viden vi fik om feltet, jo mindre værdifuldt blev dette i forhold til den manglende økonomi, som til gengæld kom til at fylde mere og mere.
Jeg har aldrig været så ulykkelig som da jeg skulle lukke min første virksomhed. Men det lærte mig også at intet projekt, uanset hvor meningsfuldt og identitetsskabende det umiddelbart er, vil opleves som meningsfuldt, hvis det skaber store negative konsekvenser for ens økonomi og dermed ofte også ens personlige relationer.
Måske du har lignende erfaringer? I perioder kan din kunstneriske praksis skabe så meget indsigt, viden og mening i dit liv, at du hellere end gerne vil bytte din tid og dine økonomiske midler for at prioritere og dyrke den. I andre perioder kan dit behov for økonomisk sikkerhed medføre at du føler dig tvunget til at nedprioritere kunsten. I begge tilfælde skaber du, præcis som jeg selv har gjort et overskud i et aspekt af dit liv, ved at skabe et underskud i et andet aspekt i dit liv. Hvilket naturligvis ikke føre det et bæredygtigt arbejdsliv – tværtimod.
I min praksis som forretnings- og karriererådgiver for kunstnere møder jeg desværre alt for ofte kunstnere, der kæmper med stres, depression og dårligt selvværd. Indtil videre må jeg konstatere, at det næsten altid skyldes, at de har givet mere, end de har modtaget, fordi de ikke har været opmærksomme på vigtigheden af balancen mellem det meningsfulde og økonomiske.
Hvilken værdi deler du ud af? Hvilken modtager du?
Der skal være balance mellem de meningsfulde, økonomiske og relationelle aspekter i dit arbejdsliv, hvis det skal være bæredygtigt på den lange bane. Hvilket kræver at du bliver bevidst om hvordan du deler ud af og modtager værdi i din praksis og i dit arbejdsliv. Eller mere specifikt: hvordan du udveksler kunstnerisk, økonomisk og social værdi med kunder, publikum, samarbejdspartnere og eventuelle arbejdsgivere.
Er du bevidst om denne udveksling af værdi bliver det nemmere for dig at vurdere, hvordan den enkelte opgave, projekt, salg, produkt eller job vil bidrage til eller modarbejde balancen mellem mening og økonomi. Du kan sagtens vælge at arbejde på et kunstnerisk projekt, der ingen økonomiske udsigter har, (som kunstner vil du sandsynligvis ofte have projekter, der som udgangspunkt ikke har økonomisk gevinst for øje), men hvis balancen skal opretholdes, kræver det naturligvis, at du har en anden aktivitet, før, under eller efter som kan bidrage med økonomisk værdi.
Om din økonomi skal komme fra salg af værker, undervisning, bestillingsværker, freelanceopgaver, legater, bi-jobs, et deltidsarbejde, opsparing eller en kombination heraf, afhænger ligeledes af hvilke muligheder og begrænsninger de skaber for din kunstneriske udvikling og dine sociale relationer, og dermed hvor meningsfuldt dit arbejdsliv opleves.
Bevidstheden om hvilken værdi du som kunstner udveksler med omverdenen, gør dig ikke kun i stand til at prioritere de projekter, produkter og samarbejder, der skaber de bedste betingelser for dig nu og her, men gør dig også i stand til at evaluere og tilpasse dit arbejdsliv, så det vokser og udvikler sig sammen med dig.
Hvordan vælger du de elementer dit ’kludetæppe’ skal bestå af?
Først og fremmest skal du skabe dig overblik over hvilke aktører der allerede er involveret i dit arbejdsliv, og hvilke du ønsker at involvere i fremtiden. På den baggrund skal du reflektere over hvilken værdi du levere og hvilken du modtager. Husk på at værdi ikke kun handler om økonomi, men for eksempel også kan være materiel, kunstnerisk, videnskabelig, relationel og symbolsk.
Du kan bruge disse tre spørgsmål som udgangspunkt for dine refleksioner:
Hvem er dine kunder, publikum, samarbejdspartnere og eventuelle arbejdsgivere.
Hvilken værdi (oplevelse/produkt/projekt/opgave/job) levere du til dem hver især.
Hvilken værdi (økonomisk såvel som mening) forventer du at modtage fra dem hver især.
Når du først har kortlagt hvordan og hvilken værdi der udveksles mellem dig og omverdenen, vil det også blive tydeligt for dig, hvilken kombination af aktivitet du skal prioritere og hvilke aktører du skal involvere.