Hvem kan hjælpe med produktionen af min kunst?
SHOWNOTES
Inteview Michael Schultz fra Art Fabrication
Selvom kunsten er skabt af dig, behøver du ikke gøre det hele alene!
Heller ikke når det drejer sig om produktionen af dine værker.
I dette afsnit skal vi bevæge os ned på et mere teknisk niveau og tale om den praktiske produktion af kunstværker.
Heldigvis har jeg besøgt Michael Schultz fra Art Fabrication i hans værksted. Han er ekspert i materialer, koncepter og fremgangsmåde, når kunst skal produceres. Michael har mange års erfaring med at rådgive kreative, så de får den bedste proces med at producere værker, der kræver ekstra teknisk snilde.
Vi kommer ind på forventningerne til, at en kunstner selv bør producere alle dele af sine værker, hvor langt man bør være med sin idé, før man søger hjælp til produktionen, og hvilke overvejelser, man bør gøre sig, når man skal vælge materiale til sit værk.